Oddens røde kirke
Oddens røde kirke
Odden Kirke ligger midt på Sjællands Odde i Overby.
Kirken stod fra opførelsen fra tidligst omkring 1300 og er bygget i etaper i blanke munkesten. I tidens løb er der tilføjet tårn, våbenhus og kapel. Kirkens kor blev udvidet i 1820. Derefter har kirken været pudset og hvidkalket. Først i årene op til 1874 fik kirken sin karakteristiske røde farve. Kirken er i det indre forsynet med hvælvinger, som i 15. århundrede erstattede det oprindelige træloft. I skibets vestre loftsfags hvælvinger er der kalkmalerier, som blev afdækket under en restaurering i 1966-67. De er nyrestaurerede i 2023. Se mere på Odden Kirkes hjemmeside
Peter Willemoes gravplads
Peter Willemoes gravplads
På kirkegården er anlagt et gravsted for de søfolk, som omkom under slaget ved Sjællands Odde, navnkundigst af dem søløjtnant Peter Willemoes. På graven er der dels en mindesøjle fra 1808, dels en mindesten over Peter Willemoes og to andre løjtnanter. På søjlen er der en tavle, hvor der bl.a. er indhugget Grundtvigs digt De snekker mødtes i kveld på hav. På graven ligger opstablet kanonkugler, som under slaget regnede ind over Sjællands Odde.