Sjællands Odde Fællesråds formål er at anspore ideer, der kan fremme aktiviteter, initiativer og fællesskaber samt informere herom overfor foreninger og beboere på Sjællands Odde.
Fællesrådet er bindeled til kommunen i forbindelse med velkomst for nye borgere ved de årlige velkomstmøder, og står også for at byde velkommen lokalt til nye borgere og uddele velkomstbrochuren, som indførtes i forbindelse med Projekt Havnebyens Byforskønnelse.