Her er plads til alle
Her er plads til alle
Bliv budt velkommen af din nabo, børnefamilierne, foreningslivet og spisegruppen
I et lille område som Sjællands odde, er fællesskabet vigtigt. Det er i fællesskaber og venskaber at vi mennesker finder vi tryghed. Her er du ikke alene, med mindre du vælger at være det. Det er en lille by, hvor venskaber og bekendtskaber bliver dannet på tværs af alder, sprog og social status. Her er en bred blanding af Odboere der har boet her hele livet og tilflyttere der løbende har fundet vej herop. Som børnefamilie, giver det en tryghed at vide hvem ens børn leger med og at du kender deres forældre.
Her finder du et aktivt lokalsamfund med gode og dygtige mennesker , der står sammen om at skabe meningsfulde fællesskaber. Som ny Odbo skaber du hurtigt nye relationer, ved at række ud efter andre, at give til andre, og bøje dig ind imod det fælles . Man kan sagtens bo og leve på odden uden at deltage i fællesskaberne, men det må forventes at der bliver hilst på dig, med et smil, fra dem du møder på en vej.
Du bliver nemlig guidet på vej i fællesskabet, hvis du selv ønsker det. Alle kender alle, derfor kan du nemlig blive guidet i den rigtige retning, blive en del af spændende projekter og initiativer i lokalsamfundet.
Vil du gerne lære Odboerne at kende, så er den hurtigste vej, at deltage i en af alle de frivillige tilbud her er. Byen har mange ildsjælde der hver især brænder for at skabe et rigt kultur og forenings liv, som alle kan tage del i og man bidrager det kan man.
Tid til fællesskab og nærvær
Tid til fællesskab og nærvær
På Sjællands Odde kender vi de mennesker vi dagligt møder i vores lokalområde. Der hilses og småsnakkes på gader og stræder, der vinkes på landevejen og nikkes på cykelstien. Man taler tilmed om at der er “hilse-pligt” her på øen.
Odboerne er kendt for deres åbenhed og hjælpsomhed. Den kultur er med til at skabe et helt unikt miljø, hvor man passer på hinanden, fordi man automatisk er en del af et fællesskab. Den tillid og anerkendelse, vi dagligt viser hinanden på kryds og tværs af samfundslag og generationer er et stærkt udgangspunkt for et rigt og trygt familieliv.
Det skaber et børneliv fyldt med oplevelser, der giver et rigt og nuanceret billede af, hvad det vil sige at indgå i sunde fællesskaber og have venner på tværs af generationer og med forskellig baggrund.
Når man bor i en lille by, som Sjællands odde er, så må man undvære storbyens puls, og cafeerne og shopping mulighederne på hvert et hjørne. Til gengæld, får du naturen, stilheden, trygheden og fællesskabet forærerne. Og er du en ildsjæl som mange af odboerne, så har du rig mulighed for at sætte dit spor i lokal samfundet.
Vi har alle alt hvad vi har behov for, lige indtil et butiks vindue lokker os, med alt det vi mangler.
Men de butiksvinduer har vi ikke særlig mange af heroppe.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Oddens mange fællesskaber.